Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Gribskovvej 105 - 107, 3200 Helsinge

"Gavnholt"

Imponerende hesteejendom direkte til Gribskov, præsenterer sig med overordentligt eksklusive faciliteter og et jordtilliggende på 38 hektar til understøttelse heraf. Samt et nybygget 20 x 40 ridehus. Endvidere rigtig god jagt. 

Ejendommen består foruden det store stuehus også af to selvstændige villaer, men mest bemærkelsesværdigt er imidlertid, hvordan ejendommen harmonerer med den fortrinlige beliggenhed og det naturskønne, kuperede landskab.

Et markant stuehus trukket langt tilbage på grunden og placeret nær skovbrynet mod syd finder man det betragtelige stuehus, der toner frem fra gårdspladsen med klassiske, røde mursten og et brunt tegltag. Stilen er gennemført med fine mahognivinduer. Taget blev udskiftet i 2010,ligesom man ved samme lejlighed udførte isoleringsarbejde. Endvidere skal det bemærkes, at ejendommen opvarmes via jordvarme.

Boligens 495 kvadratmeter, hvortil yderligere 195 kvadratmeter i kælderen, indledes af en hall med elegant sildebensparket, og herfra ledes man videre til de store stuer en suite, som fordeler sig symmetrisk mod sydvest. Via vinduerne og de enorme, møblérbare karnapper modtages et behageligt lysindfald. Endnu en stue ses i den nordvestlige ende, mens Uno Form-køkkenet er installeret modsat. Skabselementers udførsel passer fortrinligt til den afdæmpede herskabelighed. Etagen afrundes af to gæstetoiletter med Philippe Starck-sanitet.

På førstesalen råder man over fire værelser og tre badeværelser. Alle værelserne er selv sagt af en yderst komfortabel størrelse, to af værelserne har altaner netop der, hvor karnapperne er i stueplan. Kælderen består af fem disponible rum, samt et rum med jordvarmsanlægget og et rum med toilet og bad.

På den sydvestlige side af stuehuset er der anlagt en anseelig terrasse, hvorpå den fredelige stemning sænker sig i særlig grad. Herfra er en flot udsigt ind i skoven.

Jordtilliggendet og hestefaciliteter

Stedet har med den nuværende ejer, fungeret som varmblodsstutteri, på et tidspunkt med 46 heste. Tidligere fungerede det som fuldblodsstutteri og træningssted for galopheste og endnu i dag er faciliteterne tilpasset til begge formål.

I staldene kan 26 heste opstaldes, hvortil yderligere fire kan benytte sig af en løsdrift. Og så er der stadig, mulighed for etablering af 14 bokse i tidligere maskinhal. Dertil kommer, i den nordlige ende af grunden, en løsdrifts mulighed, med plads til ca. 16 heste.

Grundens 38 hektar, hvoraf en mindre andel er bortforpagtet, anvendes til folde, som alle er indhegnet med træhegn. Der høstes wraphø 2 gang årligt. Jorden er udlagt til permanent græsmarker. Der er et nybygget ridehus på 20 x40 m, udendørsridebane 20 x 60 m, en rotunde 20 meter i diameter, en oval græs løsspringningsbane og en trænings galopbane på intet mindre end 1,2 kilometer. Det er desuden værd at bemærke, at det er muligt at ride direkte ind i skoven fra grunden

I tillæg til stuehuset finder man to villaer på matriklen. Den ene, Gribskovvej 105A fremstår ganske velholdt og med egen ugenert have, hvorfra man har frit udsyn til skov og marker. Beboelsesarealet opmåles til 105 kvadratmeter, der fordeler sig med køkken, bad og tre værelser i stueplan. Hertil er et godt anvendeligt disponible rum på 1 sal, som kan opdeles til flere rum. Denne ejendom opvarmes via sit eget jordvarmeanlæg. Endvidere en ældre port bolig, Gribskovvej 107, beliggende ved indgangen til ejendommen, i nærhed af hestefaciliteterne.

Beliggenheden udmærker sig ved den eftertragtede kombination af flot natur og korte afstande til bymæssige faciliteter. I lokalområdet er der gode forbindelser med offentlig transport, fra Kagerup Station, og samtidig er I tæt på praktiske foranstaltninger såsom indkøb og skole.

Rejsetiden til København begrænser sig til bare 45 minutter i bil.

Landejendom

Pris31.000.000 kr.
Ejerudgift/md.9.200 kr.
Tjek boliglån
Boligareal495 m2
Driftsbygninger1.801 m2
Værelser10
Opført1937
Grundareal38 ha.
EnergimærkeC
TypeLandejendom
Book salgsvurdering