Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Kollerød Bygade

Pris 17.500.000 kr.

Lystejendom i Allerød

Kollerød Bygade 6, 3450 Allerød

Kollerød Bygade

Kæmpe landejendom i Kollerød med 6,5 hektar jord - totalrenoveret i 2018-2019

Det er én ting at blive ejer af en smuk landejendom med masser af plads og en spændende historie. Men når nu hele ejendommen - ja alle 543 m2 samt den 261 m2 store kælder - blev gennemrenoveret i 2018-2019, bliver det en ganske overkommelig affære at flytte ind i en ejendom som Lundebakkegård. Der hører omkring 6,5 hektar jord med til ejendommen, som har en vidunderlig, parklignende have, flere hestefolde samt en del af en sø med et rigt fugleliv. Hele herligheden er at finde i det lille lokalsamfund Kollerød få minutters kørsel fra Allerød - velkommen til!

Ejendommen er fra 1872, og foruden hovedhuset følger også fire yderligere længer med, der står i original stand. Den ene er indrettet med seks hestebokse. Stuehusets mange kvadratmeter fordeles over stueplan og en førstesal, der pt. er indrettet som en selvstændig lejlighed. Ejendommen er derved gearet til, at I eksempelvis kan bo flere generationer under samme tag. Det enorme renoveringsprojekt er nøje gennemtænkt og har haft som mål at “føre ejendommen tilbage til sin oprindelige stil”. Det har således både været et renoverings- og et restaureringsprojekt.

Og det er ikke kun en æstetisk renovering, der er tale om. Der er også anlagt jordvarme-anlæg og nyt vandstik og alle kloakrør er enten udskiftet eller gennemtjekket. Alle el- og vandinstallationer i hovedhuset er ligeledes blevet udskiftet. Igennem husets mange, rummelige værelser og smukke opholdsrum vil I opleve flotte plankegulve, fyldningsdøre, høje vægpaneler, stuklofter og ikke mindst fantastisk flotte gulvklinker. Fremhæves skal især hallen med den i særklasse smukke trappe op til førstesalen, køkken-alrummet med en loftshøjde på over 3,5 meter og fantastisk udsyn over have og marker og stuen på førstesalen med loft til kip og udgang til en stor tagterrasse.

Også kælderen er fuldt istandsat og byder blandt andet på et supergodt krea/multirum, et stort badeværelse klargjort til spabad og et kæmpe bryggers.

Dette er blot et lille udsnit af, hvad denne uovertrufne ejendom kan tilbyde - den opleves naturligvis bedst ved selvsyn.

Fremvisning

Få en fremvisning og oplev hele boligen – vi glæder os til at vise dig hvad boligen tilbyder.

17.500.000 kr.


Ejerudgifter/måned

3.751 kr.


Boligareal

543 m2


Værelser

15


Opført

1872/2019


Grundareal

6,5 ha


Energimærke

C


Ejendomstype

Landejendom


Hvad siger kunderne?