Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Langstrupvej 15, Langstrup, 3480 Fredensborg

På Langstrupvej 15 nogenlunde midt mellem Fredensborg og Humlebæk ligger denne fortræffelige ejendom, der ikke alene byder på en idyllisk beliggenhed i de bakkede, nordsjællandske landskaber, men som også toner frem med suveræne betingelser for hestehold, et stort jordtilliggende samt muligheden for at bo flere generationer på samme matrikel. 

Jeres fremtidige adresse udmærker sig først og fremmest ved den særlige stilhed og den nemme adgang til flotte naturområder, herunder blandt andet skove og åbne marklandskaber. Ikke desto mindre er I ligeledes placeret ganske fordelagtigt, når det gælder mere praktiske fornødenheder såsom skole, pasningstilbud og indkøb. Alt sammen nås let og hurtigt i Fredensborg, mens det ikke tager mere end en halv time at køre til København. 

Udefra fremstår stuehuset med en karakteristisk facade i form af et klassisk, rustrødt tegltag, der ledsager det hvide murværk og den sorte sokkel. Inden døre er det samlede beboelsesareal på ikke mindre end 298 kvadratmeter, der er fordelt på to etager. I stueplan centrerer hjemmet sig omkring ikke færre end fire rummelige stuer, og tilstødende hallen, som byder behørigt velkommen, er køkken-alrummet at finde. Etagen afrundes af et bryggers, et disponibelt rum, et værelse og et toilet, og på førstesalen råder I over to badeværelser samt fem værelser. 

Grunden er på 22 hektar, og den del af arealet, der ligger nærmest bygningerne, herunder de charmerende gamle stalde og udhusbygninger med stråtag såvel som de mere moderne af slagsen, er allokeret til hestefaciliteter. Ridehuset er en af de væsentligste kvaliteter, men også ridebanen og de fornemme folde skal fremhæves. Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.

Landejendom

Pris25.000.000,00 kr.
Ejerudgift/md.5.688,00 kr.
Tjek boliglån
Boligareal395 m2
Driftsbygninger2.719 m2
Værelser8
Opført1975 / 1988
Grundareal21,2 ha.
EnergimærkeB
TypeLandejendom
Book salgsvurdering