Strøbjergvej 15, 3600 Frederikssund
Et elegant og totalrenoveret stuehus, fire store driftsbygninger og en grund på ca. 9,8 hektar. På "Sigerslevgaard" mellem Hillerød og Frederikssund får I både smukke og vide rammer for hverdagen, og med ca. 300 meter til nærmeste vej og nabo er her en fredfyldt ro.
De store jordtilliggender er foruden ager udlagt til læbælter og remiser, der sikrer et rigt dyreliv og gode jagtforhold. De mange naturgenoprettelser og markvildtsinitiativer har ikke blot tiltrukket rådyr, harer, fasaner, agerhøns og andre fugle, men ligeledes interesse fra komitéen bag den årlige markvildtspris. For den dyre- og jagtinteresserede er ejendommen med andre ord i særklasse.
Det gulpudsede hovedhus er opført i 1916, og en totalrenovering fra 2006 giver jer en på samme tid klassisk og moderne bolig. De 293 m2 er fordelt på to etager og spækket med eksklusive materialer. Eksempelvis er gulvene belagt med massive askeplanker og marmorklinker, uno form-køkkenet har sort granitbordplade, og overalt er der installeret gulvvarme. Den elegante bolig byder i stueplan blandt andet på to regulære værelser, et lækkert badeværelse og to lyse stuer - den ene i åben forbindelse med køkkenet. På førstesalen er der en reposstue, samt et luksuriøst master bedroom med lækkert badeværelse, walk-in-closet og udgang til balkon, hvorfra der er vid udsigt over ejendommen jorder. Nem velanlagt og smuk have. Mange flotte store Kastanje- og Lindetræer giver en god ramme om ejendommen.
Med fire store driftsbygninger er der masser af plads at boltre sig på for den kreative køber. Den ene driftsbygning er indrettet som et rummeligt og hyggeligt gildehus, mens de øvrige bygninger kan indrettes til eksempelvis dyrehold, lager eller den pladskrævende hobby. Ejendommen ligger idyllisk placeret midt i naturen og roen, men samtidig er der blot få hundrede meter til den velrenommerede privatskole i Sigerslevøster. I samme afstand ligger en rideskole, og hverdagens indkøb klarer I let i Skævinge eller Gørløse. Køretuen til Frederikssund og Hillerød kan klares på godt et kvarter.
Der kan tilkøbes yderligere jord!
Vi har altid nogle af de smukkeste land- og lystejendomme til salg.
Pris
Tjek boliglån
Solgt
Boligareal
293 m2
Kælderareal
35 m2
Værelser
7
Byggeår
1916 / 2006
Driftsbygninger
976 m2
Grundareal
9,80 ha
Energimærke
D
Ejendomstype
Landbrugsejendom
Vi har været godt tilfredse med den behandling vi har fået, hvor der både har været vist hensyn til sælger og til os som køber. Mægler har været med til at presse på for at få processen til at glide og komme i mål med et godt resultat for begge parter.
— Dorte og Peter
Efter gennem nogle år med forsøg på salg af vores hus i Nødebo gennem kædemæglere havde vi opgivet, men vi valgte dog at give salget en sidste chance med en ny strategi. I stedet for mæglere som var vant til at sælge standardhuse gik vi til Ole Lindgreen som med stor erfaring i luksushuse ikke rystede på hænderne over vires hus til lidt over 5 mio kr. Vi oplevede en større interesse og udsendelse af flere salgsopstillinger, men skal dog sige at huset blev solgt til en tidligere interesseret, som nu havde solgt sit eget. Men der gav os så en mulighed for at opleve Lindgreens professionelle håndtering af papirarbejdet.
– Jan
Salget af vores landejendom på Oldvejen i Fredensborg er gået lige efter bogen. Hele vejen igennem salgsforløbet, er vi blevet løbende orienteret. I slutfasen var I godt inde over forhandlingerne med køber. Jeres gode købmandskab og erfaring førte til at vi fik en god pris for vores ejendom. Vi takker med 4 flasker god rødvin.
De bedste hilsner fra Bjarne
Vi havde en ejendom hvor vi vidste at målgruppen var smal, og derfor kunne være vanskelig at sælge. Vi havde forsøgt tidligere med en mere traditionel mægler, men efter dette ikke lykkedes tog vi kontakt til Ole Lindgren og Partner. De havde tydeligt en anden tilgang til salg af netop sådan en type ejendom som vi havde og i løbet af ganske få uger havde der været flere fremvisninger end vi nogensinde havde haft før, og en af dem mundede også ud i et salg. Det har været en god oplevelse, og vi kan bestemt anbefale Ole Lindgren og Partner.
De bedste hilsner fra Bjarne Riis
Sømosegaard, blev solgt på den første fremvisning hos ejendomsmægler Ole Lindgreen. Vi fik en behagelig, hurtig og professionel behandling. Hvis du står og skal sælge din landejendom kan vi varmt anbefale Ole og Philip Lindgreen.
Venligst Pia og Jakob Meiland Hansen