Husebyvej 6, 3230 Græsted
Drømmer I om at bo på landet med plads til heste i skønne naturomgivelser? Vil I bo med en fantastisk beliggenhed med Gribskov som nabo? Så kan I blive ejere af denne flotte landejendom i Esbønderup i Nordsjælland med ridehal og helt fantastiske ridestier i Gribskov. I ligger også tæt på sommerbyen Gilleleje. Den udsøgte landejendom er ren Morten Korch idyl med stråtækt tag og solgul facade og sprossede vinduer. I 2017 blev der installeret jordvarme, og i 2013 kom der solceller på ridehallen. Med 6,9 hektar jord, opdelt med flere store folde samt en dejlig lys stald med 4 hestebokse og saddelrum samt stor ridebane, er stedet oplagt til hestehold, og der er naturspring på markerne og flere spring i skoven.
I får en dejlig, stor stue med smukt lysindfald fra flere glasdøre og brede vinduespartier fra gulv til loft. De flotte franske døre forener stue med spisestuen i åben forbindelse med det indbydende, hvide Invita-køkken. Det har en landlig stil med hvide elementer, flytbar køkkenø og lækre hvidevarer som et amerikanerkøleskab, induktionskogeplader og en sektion med dampovn og pyrolyseovn. I får et godt bryggers og et lyst badeværelse med bruseafdeling. Der er gulvvarme i hele stue etagen. Rundt om huset er der en dejlig ugeneret, sydvendt terrasse på omkring 150 m2 med en betagende udsigt til mark og skov.
Førstesalen byder på en større repos, et værelse med eget badeværelse, walk-in-closet, samt et stort soveværelse, der let kan ændres til to værelser, samt et badeværelse med brus.
Det gamle hovedhus er med bindingsværk og på ca 95 kvm. Heraf er de 65 kvm helt istandsat i 2016 som gæstehus, og her fortsætter den landlige indretning. Her er stue i åben forbindelse med nyt køkken, samt nyt badeværelse med gulvvarme og et soveværelse, samt et disponibelt rum. Derudover er der et stort værksted. Der er ligeledes jordvarme i hele denne bygning.
Vi har altid nogle af de smukkeste land- og lystejendomme til salg.
Pris
Tjek boliglån
Solgt
Boligareal
224 m2
Værelser
7
Byggeår
2000
Driftsbygninger
742 m2
Grundareal
6,98 ha
Energimærke
C
Ejendomstype
Landbrugsejendom