Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Bjørstrupvej

Solgt

Charmerende lystejendom med 33,3 hektar jord

Bjørstrupvej 52, 3230 Græsted

Bjørstrupvej

Idyllisk natur med marker, skove og søer er blot noget af det smukke landskab, som omkranser denne charmerende lystejendom tæt ved Græsted. Hele herligheden ligger på 33,3 hektar jord, der er helt ideelt til dyrkning af afgrøder og jagt.

Det fantastiske landsted på 313 m2 er placeret for enden af en lang skovvej, og her vil I opleve fred og nærhed til naturen. Landbrugsarealet er forpagtet ud til anden side med en aftale, der løber år for år. Selvom I bosætter jer i flotte omgivelser, er alle hverdagens fornødenheder stadig inden for en overkommelig rækkevidde.

Den henrivende ejendom med hvidpuset facade, stråtækt tag samt lyseblåmalede vinduesrammer og døre er opført i 1880. Gennem tiden er huset løbende renoveret med stor respekt for at bevare stedets sjælfulde atmosfære. Siden 2014 er to værelser og badeværelserne istandsat, mens varmekilden er ændret til jordvarme i 2015. Samme år er en ekstern bygning til forskelligt brug etableret.

Kører I gennem indgangspartiet i den ene længe, åbenbarer et yndigt gårdhavemiljø sig med brostensbelægning og dekorative bede, der går igen i den åbne have med flagstang og en terrasse til afslapning.

Indenfor i hall’en betræder I rød-orange klinker med gulvvarme under - begge elementer fortsætter i det rummelige køkken-alrum. HTH-køkkenet fremstår landligt med hvidt interiør toppet af bordplader i henholdsvis træ, stål og granit - sidstnævnte er induktionskogezonen integreret i ved siden af sektionen med to ovne. Fra alrummet er der dobbelte terrassedøre, ligesom i den tilstødende stue med brede gulvplanker, kiploft og blotlagte loftbjælker. Resten af stueplanet udgøres af en forældreafdeling med soveværelse og eget badeværelse samt endnu et værelse og bad ved hall’en. Den todelte første sal råder over seks værelser, et tredje badeværelse og et gæstetoilet.

Dette er blot et udpluk af faciliteterne. Bestil en fremvisning for at se resten.

Ejemdomme til salg

Vi har altid nogle af de smukkeste land- og lystejendomme til salg.


Boligareal

313 m2


Kælderareal

36 m2


Værelser

8


Byggeår

1880 / 1973


Driftsbygninger

344 m2


Grundareal

33,23 ha


Energimærke

C


Ejendomstype

Landbrugs­ejendom


Book salgsvurdering