Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Oldvejen

Pris 7.900.000 kr.

Skøn landvilla i attraktivt område, tæt på Fredensborg

Oldvejen 10, 3480 Fredensborg

Oldvejen

Liebhaveri med erhvervsmulighed i smuk natur nær Fredensborg.

Skal I videre i livet og frister ideen om at bo godt ude på landet - uden dog at være heelt ude på landet? Så kan denne ejendom midt i mellem Fredensborg og Hørsholm måske være det helt rigtige for jer. Det er liebhaveri på 250 m2, indrettet som “egoistbolig” og med et stort lokale, der egner sig perfekt til erhverv eller hobbyaktivitet. Huset omkranses af en smuk, parklignende have, og her er både drivhus, hønsegård og selvfølgelig flere terrasser, hvor I kan læne jer tilbage og nyde den særlige ro, I kun finder på landet - velkommen til!

Ejendommens stuehus - en landvilla fra 1780 - står nydelig med hvidpudsede facader, sprossevinduer og sort tag. Det er en trelænget ejendom, der naturligt skaber en gårdhave i midten. Ved siden af villaen er der to store udhuse, der samlet byder på 405 m2 disponibel plads -  og masser af muligheder naturligvis!

Villaen står flot istandsat inde som ude. Det er dog ikke gået ud over charmen, og huset er en smagsfuld blanding af moderne boligindretning i en ramme af klassisk æstetik og varme. Der er loft til kip og listelofter i det meste af boligen, hvilket i sig selv skaber en behagelig stemning. 

I hallen træder du ind på et smukt klinkegulv med hvide, kvadratiske klinker. Gulvet fortsætter ind i køkkenet, der er fuldt integreret med stuen. Det er et fortræffeligt opholdsrum, hvor man rigtigt kan mærke værdien af de høje kiplofter. Køkkenet er topmoderne med strømlinede elementer og ø, mens stuen er dejligt gennemlyst og har to udgange til gårdhaven mod syd. For enden af rummet fører franske døre ind i boligens erhvervsafdeling/hobbyrum. Foruden hobbyrummet er her også et toilet, et værelse/kontor og udgang til gårdhaven.

I den anden del af huset finder du husets soveværelse. Det er rummeligt og har en særlig indretning med et stort walk-in-closet i forskudt plan. Elegant og funktionelt. Hertil kommer et lækkert badeværelse med dobbelt håndvask og muret bruseniche. Endelig er der også et stort bryggers i forlængelse af køkkenet. 

Den dejlige gårdhave mellem længerne er belagt med træ. Her får du en skøn, læfyldt oase med dejligt udsigt over den smukke have med gamle træer og fyldige buske. Der er også terrasse på andre sider af huset, og her er blandt andet et drivhus. Hønsegården er fornuftigt nok placeret længere nede i haven. Foruden haven er der også et stort jordtilliggende, der pt. henligger som eng. Her kunne man snildt forestille sig en græssende hest eller to eller andre mindre dyrehold, hvis man er til dét. De store udhuse kunne i den forbindelse indrettes som stalde.

Fra ejendommen er der nem adgang til Kongevejen, der skaber forbindelse til henholdvis Fredensborg og Hørsholm. 

Ring og bestil en fremvisning i dag!
 

Fremvisning

Få en fremvisning og oplev hele boligen – vi glæder os til at vise dig hvad boligen tilbyder.

7.900.000 kr.


Ejerudgifter/måned

5.844 kr.


Boligareal

250 m2


Værelser

7


Opført

1780 - 2016


Grundareal

2 ha


Energimærke

F


Ejendomstype

Landbrugsejendom


Hvad siger kunderne?