Strøbjergvej 15, 3600 Frederikssund

Information

Sags nr.:
34270
Type:
Landbrugsejendom
Status:
SOLGT
Bolig areal:
293 M2
Bebygget areal:
176 M2
Grund areal:
98.000 M2
Antal rum til beboelse:
7
Opførings år:
1916
Ombygget år:
2006
Antal plan:
1,50
Energiklasse:
D
Mdl. ejerudgift kr.:
3.057

Beskrivelse af ejendom

En jagt- og naturejendom ud over det sædvanlige…

Et elegant og totalrenoveret stuehus, fire store driftsbygninger og en grund på ca. 9,8 hektar. På Sigerslevgaard mellem Hillerød og Frederikssund får I både smukke og vide rammer for hverdagen, og med ca. 300 meter til nærmeste vej og nabo er her en fredfyldt ro.

De store jordtilliggender er foruden ager udlagt til læbælter og remiser, der sikrer et rigt dyreliv og gode jagtforhold. De mange naturgenoprettelser og markvildtsinitiativer har ikke blot tiltrukket rådyr, harer, fasaner, agerhøns og andre fugle, men ligeledes interesse fra komitéen bag den årlige markvildtspris. For den dyre- og jagtinteresserede er ejendommen med andre ord i særklasse.

Det gulpudsede hovedhus er opført i 1916, og en totalrenovering fra 2006 giver jer en på samme tid klassisk og moderne bolig. De 293 m2 er fordelt på to etager og spækket med eksklusive materialer. Eksempelvis er gulvene belagt med massive askeplanker og marmorklinker, uno form-køkkenet har sort granitbordplade, og overalt er der installeret gulvvarme. Den elegante bolig byder i stueplan blandt andet på to regulære værelser, et lækkert badeværelse og to lyse stuer – den ene i åben forbindelse med køkkenet. På førstesalen er der en reposstue, samt et luksuriøst master bedroom med lækkert badeværelse, walk-in-closet og udgang til balkon, hvorfra der er vid udsigt over ejendommen jorder.
Nem velanlagt og smuk have. Mange flotte store Kastanje- og Lindetræer giver en god ramme om ejendommen.

Med fire store driftsbygninger er der masser af plads at boltre sig på for den kreative køber. Den ene driftsbygning er indrettet som et rummeligt og hyggeligt gildehus, mens de øvrige bygninger kan indrettes til eksempelvis dyrehold, lager eller den pladskrævende hobby. Ejendommen ligger idyllisk placeret midt i naturen og roen, men samtidig er der blot få hundrede meter til den velrenommerede privatskole i Sigerslevøster. I samme afstand ligger en rideskole, og hverdagens indkøb klarer I let i Skævinge eller Gørløse. Køretuen til Frederikssund og Hillerød kan klares på godt et kvarter.

Vil I opleve roen, naturen og den flotte ejendom, så kontakt Ole Lindgreen for en fremvisning.

Der kan tilkøbes yderligere jord!



Kort