Avderødvej 32B, 2980 Kokkedal

Information

Sags nr.:
34229
Type:
Landbrugsejendom
Status:
SOLGT
Bolig areal:
312 M2
Bebygget areal:
207 M2
Grund areal:
209.714 M2
Antal rum til beboelse:
10
Opførings år:
1984
Ombygget år:
2004
Antal plan:
1,50
Energiklasse:
E
Mdl. ejerudgift kr.:
6.917

Beskrivelse af ejendom

Luksus-ejendom ved Hørsholm/Fredensborg med mulighed for det private eller større hestehold.

En meget velbeliggende og super køn kvalitetsejendom med optimal beliggenhed i den maleriske landsby Avderød mellem Hørsholm og Fredensborg.

Ejendommen ligger dejligt tilbagetrukket, helt ugeneret med få minutters kørsel til det overordnede trafiknet og med 25 minutters kørsel til København. Man kører til Fredensborg og/eller Hørsholm indenfor 5-10 minutter.

Man kommer til ejendommen via den 300 meter lange allé. Hovedhuset ligger optimalt placeret midt på det 17 hektar store jordtilliggende lige ned til egen naturlig sø.
Alt ånder fred og ro. Intet der generer, kun dyrenes tilstedeværelse mærker man.

Den kuperede natur omkring ejendommen består af skov, græsmarker, folde og ridestier rundt i terrænet.

Boligen er på 312 smagfulde kvadratmeter med dobbelt carport. Hertil et anneks på 79 kvm. med mange anvendelsesmuligheder (erhverv, aupair, udlejning mv.).

Overalt i boligen er der det skønneste lysindfald.

Hjertet i boligen er det store og romantiske køkken/alrum med svensk keramik brændeovn. Her er direkte udgang til den 110 kvm. store og sydvestvendte terrasse med den skønneste udsigt til den naturlige sø med masser af ænder, gæs, svaner etc. Her kan man også på nærmeste hold følge de mange hjorte som græsser tæt ved ejendommen

I stueplan er her yderligere to store stuer med bjælker i loftet, pejs og franske døre ud til naturen. Her er et dejligt kontor, gode bryggersrum med masser af skabsplads samt to badeværelser det ene med spa/sauna.

På 1. sal ligger master bedroom-afdelingen med luksusbadeværelse samt tre gode værelser og bibliotek/fællesstue.

Tæt men alligevel diskret placeret bag ejendommen ligger hestefaciliteterne der frem til nu har været rammen om olympisk dressurtræning .

Dejlig lys konkurrencestald med plads til 10 heste. Mindre staldbygning med 3 udendørs bokse. Vaskeplads, solarium , strigleplads samt professionelt Miele vaskeri til hestetilbehør. Sadelrummet er stort og ligger med skøn udsigt til den udendørs ridebane på 20×60 meter omkranset af æble og pæretræer. I forbindelse med stalden er her et dobbeltværelse med bad og toilet til brug for kursister, staldpiger etc.

Via den overdækkede korridor kommer man fra stalden til den indendørs ridehal med målene 22×42 m. Her er et behageligt lysindfald via de mange vinduer på begge langsider. Bunden i ridehallen er af bedste professionelle fiberkvalitet. Et automatiseret vandingsanlæg der forsynes med regnvand sørger for at bunden altid giver den optimale ride-oplevelse for hest og rytter.

Her er flere motionsfolde til daglig brug. I sæsonen benyttes de store indhegnede græsfolde hvilket giver hestene den optimale trivsel. Nyere overdækket skridtmaskine med longerings-rotunde gør den daglige motionering af hestene nem og bekvem.

Ønsker man et større hestehold er her bag den udendørs ridebane en næsten ny Röver-Rüb udestald med 10 store hestebokse samt en fin og velfungerende vaskeplads, alt i bedste kvalitet. Hertil lade til maskiner, fodersilo etc.

Ejendommen fremstår i en særdeles vel vedligeholdt stand. Intet er overladt til tilfældighederne. Alt er passet og plejet hvilket gør den daglige gang på stedet til en fornøjelse.

Dette er en ejendom der kun sjældent kommer til salg. Den centrale og smukke beliggenhed, den skønne og kvalitetsorienterede bolig, de professionelle og smukke staldfaciliteter og den smukke natur gør denne ejendom til noget helt særligt der skal opleves.



Kort